Mangler du en psykolog i Silkeborg? Du er altid velkommen til at kontakte mig på tlf: 60 51 71 61.

Hvordan foregår behandlingen? 

Terapien vil altid tage udgangspunkt i dig som menneske uanset hvad du henvender dig med, og det er vigtig for mig at du føler dig tryg og godt taget hånd om. En tillidsfuld relation er udgangspunktet for at jeg kan hjælpe, støtte og også udfordre dig i terapien. 

Når du møder op til den første samtale, vil jeg have fokus på at lære dig at kende og afdække den problemstilling du kommer med. Vi vil sammen dykke ned i det du ønsker hjælp til og hvad du håber at få ud af dit terapiforløb. I fællesskab vil vi opsætte målsætninger for behandlingen, som vil danne rammen om vores forløb. 

Hvor langt er et forløb?

Der er ikke nogen fastlagt længde af forløb, og det enkelte forløb vil altid være individuelt tilpasset dig og din problemstilling. Det er op til dig hvor hyppigt du ønsker samtaler, nogle foretrækker ugentlige samtaler, hver 14. dag eller én gang om måneden. Ofte vil det være mest hensigtsmæssigt af samtalerne lægges hyppigere i starten af forløbet, og med længere mellemrum mod slutningen af forløbet. Forløb af mere rådgivende karakter vil ofte have en længde på omkring 2-5 samtaler, mens terapeutiske forløb ofte forløber sig over 8-12 sessioner. Nogle gange vil der være behov for mere intensive forløb af længere varighed. 

Hvordan kan jeg forberede mig? 

Når du har booket den første samtale, vil du modtage en bekræftelsesmail og her er vedhæftet et oplysningsskema, som du bedes at udfylde og medbringe til den første samtale. Skulle du ikke have mulighed for at printe, ligger der også kopier af skemaet i venteværelset, så du er velkommen til at møde op lidt før til samtalen og udfylde det i venteværelset.  

Har du spørgsmål eller ønsker du kan booke en tid, så kan du kontakte mig her.