Mangler du en psykolog i Silkeborg med særlig viden om generaliseret angst hos både børn og voksne? Du er altid velkommen til at kontakte mig på tlf: 60 51 71 61.
Hvad er symptomerne på generaliseret angst?
Genkender du at dine bekymringstanker ofte løber af med dig? Bekymringerne er ofte overdrevne og kan tage en katastrofeagtig karakter, hvor de værst tænkelige scenarier afspiller sig i ens hoved. Bekymringerne kan omhandle mange forskellige ting, f.eks. om man kan overse eller klare forskellige ting i hverdagen, om nogen man holder af skal blive syge eller komme til skade, om økonomi eller familieforhold. Angsten kan føles frit flydende, og det kan være svært at sætte fingeren på præcist hvad man bekymrer sig for.
Bekymringerne optræder sammen med en række fysiske symptomer som hjertebanken, indre uro og spændinger i kroppen. Mange oplever også udfordringer med at sove, slappe af og koncentrere sig. Faktisk genkender en del der lider af generaliseret angst ikke i første omgang lidelsen som en angsttilstand, men opsøger læge fordi man har problemer med søvnen. Man kan opleve, at man ikke kan finde ro når man lægger sig i sengen om aftenen, hjertet banker og kroppen er urolig, selvom man egentlig er træt og har brug for at sove. Tanker og bekymringer kører rundt i ens hoved og man har svært ved at ”lukke ned” og falde i søvn. Dette er selvsagt en meget ubehagelig tilstand.
Behandling af generaliseret angst
Jeg behandler generaliseret angst hos børn, unge og voksne. Kognitiv terapi har vist sig effektiv i behandlingen ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I behandlingen af generaliseret angst arbejder vi primært med hvordan du forholder sig til dine bekymringstanker. Ofte kører tankerne bare afsted, ud at vi egentlig lægger mærke til hvad der sker. I terapien arbejder vi med at kunne identificere bekymringstankerne, og vi søger at skabe strategier til at forholde os anderledes når de dukker op. Vi søger at lære, at ”tanker bare er tanker” og ikke nødvendigvis kommer til at ske i virkeligheden. Vi arbejder med at være mere tilstede i nuet, fremfor at lade sig opsluge af tankerne, og mindfulness- og afspændingsøvelser indgår ofte i behandlingen.